Navidad Flamenca - julekoncert den 10. december kl. 20.00 med Eva Sedeño, Felipe de Algeciras, Olayo Jiménez, Salvador Andrades og Jens Viggo Fjord
Udgivet 10. oktober 2026
OBS - at i år afholdes koncerten i LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N - OBS
Aftenens program
Koncert torsdag den 10. december kl. 20.00 (dørene åbnes klokken 19.30)
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause
Billetter: 220 kr. (medlemspris 190 kr.)
OBS: Alle medlemmer af El Duende har modtaget en rabatkode på mail.
Læs mere og køb din billet her: Koncerter & events
Ingen jul uden Navidad Flamenca!
Koncerten henter inspiration i fortællingerne om Jesusbarnet, Jomfru Maria og flugten til Egypten og fortolker dem gennem flamencoens stærke udtryk.
Kraftfuld dans, gribende sang og virtuost guitarspil møder nordiske julemelodier i flamenco-arrangementer og skaber en unik koncertoplevelse, hvor spansk lidenskab og nordisk jul går op i en højere enhed.
Jubilæumskoncert - 25 år med Navidad Flamenca
I slut-halvfemserne lancerede Jens Viggo Fjord flamenco-julekoncerten som et alternativ til de gængse engelsk-tyske julekoncerter, og det skulle vise sig at slå igennem. Med mere end 100 koncerter i Danmark og Sverige er Navidad Flamenca blevet en elsket juletradition blandt mange koncertgængere, og har nu gennem 25 år har begejstret med sin unikke forening af spansk flamenco og nordiske juletoner – en koncertoplevelse, hvor store følelser og flamenco på højt plan går hånd i hånd.
Gennem alle årene har Navidad Flamenca begejstret publikum med kunstnerisk kvalitet, nærvær og autentisk flamenco. Jubilæumskoncerten er en hyldest til både den spanske kulturarv og julens tidløse fortællinger – en varm, intens og uforglemmelig optakt til julen.
I flamencoens eksplosive univers får julens dramatiske fortællinger om Jesusbarnet, der fødes i en verden af vold og forfølgelse, og de smukke beretninger om Jomfru Maria nyt liv gennem blændende dans, gribende sang og guitarspil, som med flamencofortolkninger af nordiske julemelodier smelter sammen til en koncert fyldt med rytme, varme og intensitet.
På scenen
Eva Sedeño: Flamenco dans / palmas
Felipe de Algeciras: Flamenco dans / palmas
Olayo Jiménez: Sang / palmas / dans
Salvador Andrades: Guitar
Jens Viggo Fjord: Guitar
Læs mere og køb din billet her: Koncerter & events