Book dansesalen eller øvelokalet

Som medlem af Flamenco Foreningen El Duende kan du leje vores hyggelige lokaler til dans og akustisk musik - til både øvning og undervisning.

Der er kaffekøkken og toilet.

I lokalerne er der adgang til litteratur og info om flamenco, og på væggene er der ophængt plakater og andet, som skaber den helt rigtige flamenco-stemning og et levende og inspirerende miljø.

Om lokalerne: 

Dansesalen: vores store sal med store spejle og god plads. Der er opstillet et velfungerende PA-anlæg samt mulighed for at bruge et antal klapborde og -stole.

Oplagt til øvning med flere deltagere eller eneundervisning, men også til øveren, når du gerne vil have god plads omkring dig.

Øvelokalet: vores mindre lokale med færre spejle og mindre plads at bevæge sig på. Oplagt til øvning alene eller øvning/eneundervisning i sang eller instrumenter.

Efter brug af lokalet bedes du sørge for oprydning og evt. rengøring samt lukning af alle vinduer og aflåsning af døre.

OBS at der ikke er lydisoleret mellem dansesal og øvelokale. Og flamenco larmer jo næsten altid, så der er ikke garanti for ro. Hvis man ønsker sikkerhed for dette, skal man derfor booke begge lokaler (det andet til øvepris).

 

”Bookning på chance”

Det er stadig muligt at leje lokalerne ”på chancen” hvis du ikke har booket tid i forvejen.

Det foregår præcis som almindelig bookning, på denne måde: Når du er færdig med at bruge lokalet, går du blot ind og booker den brugte tid senere samme dag – fra kl. 21.00 eller nærmeste ledige tid derefter.

 

Læs venligst bookingreglerne, inden du booker!