Kalender‎ > ‎

Palmas-workshop med Henriette Vedsegaard

indsendt 14. sep. 2020 08.03 af El Duende   [ opdateret 15. sep. 2020 08.10 ]

Hvornår: lørdag den 26.september og d. 10. oktober kl.11:00-14:00
Hvor: Glentevej 51, 2400 København NV
Pris: 200 kr. per kursus 
Tilmelding: skriv til kursus@elduende.dk

Henriette Vedsegaard er en af de tidlige flamencodansere, som medvirkede i flere grupper - herunder gruppen Triana med guitaristen og flamencolegenden Henrik Liebgott, guitaristen Ole Grümer,  med danserne Per Rasmussen, Margit Ingtoft og Louise Rosford, i gruppen Fiesta Flamenca med Henrik Liebgott, guitaristen og bassisten Mogens Styhr Petersen, sangeren Thierry Boisdon og tablas spilleren og percussionisten Frank Juul, og i gruppen Flamenco Fuerte med sangeren Pepita Rohde og guitaristen Poul Jacek Knudsen. 
Sideløbende har Henriette haft et omfattende undervisningsarbejde med flamencoundervisning i 18 år på Rytmisk Center på Vesterbro. Henriette har haft flere dansehold hver dag, og beskæftigede alle håbefulde og de mere rutinerede sangere og guitarister på sine hold. Udover at kunne danse med en karismatisk stil, er Henriette en gudsbenådet palmera med en rytmisk sikkerhed ud over det sædvanlige. Hun er en dygtig underviser, som fører dig sikkert igennem de mest almindelige palmas figurer, som man skal kunne kende for at kunne klappe til flamencorytmer.

Kom og lær flamencoens rytmer at kende!
Comments