Seneste nyt‎ > ‎

Om El Duendes koncerter

indsendt 22. nov. 2017 03.51 af El Duende   [ opdateret 22. nov. 2017 03.57 ]

El Duende arrangerer som regel 4 årlige koncerter med artister fra både Danmark og gæsteartister fra Spanien, Norden m.v. 
El Duendes egne koncerter indebærer, at der altid udbetales musikerhonorarer i overensstemmelse med Dansk Musikerforbunds tariffer - gæsteartister er dog altid til langt større hyre plus diverse omkostninger til rejse, ophold og forplejning. Derfor er foreningens mulighed for at sætte stjernenavne på programmet temmelig begrænset, hvor gerne vi end vil og søger støttemidler til den type gæstekoncerter.
Ud over vores egne koncerter, holder vi også peña'ens hyggelige lokaler åbne for grupper, der henvender sig for at "spille på døren" og 

Det er muligt at forudbestille og forudbetale billetter til El Duendes koncerter. 
Fremover kan gæster på mail bestyrelse@elduende.dk reservere det ønskede antal billetter og betale dem på forhånd, enten via netbank på reg.nr. 9570, konto 0004161009 eller via MobilePay på telefonnummer 25714016 med angivelse af navn og telefonnummer samt teksten "Entré" . På den måde er El Duende sikret sine entréindtægter, og koncertgæster er sikret et sæde ud af de i alt 45 mulige pladser, vi må fylde op i henhold til brandreglerne, når der også skal tages artister og Duende-personale med i det samlede antal tilladte personer i lokalet. Ud over 40 siddepladser er der tillige ganske få ståpladser. Kommer man så sent, at der kun er ståpladser tilbage, er entré prisen dog den samme.
En væsentlig detalje er, at man som forudbetalende publikum ikke er sikret en bestemt plads, da vi ikke har nummererede pladser, så det vil stadig være en god strategi at møde frem i god tid, hvis man ønsker en god plads.
Deadline for betaling af reserverede pladser er en uge før koncertdatoen. Såfremt betalingen ikke er registreret på kontoen en uge før, slettes reservationen og kan gå til en anden gæst.
OBS! El Duendes koncerter starter præcist på det annoncerede tidspunkt. Når koncerten går i gang, lukkes dørene for flere gæster, da forsinkede gæster forstyrrer både artister og publikum i øvrigt. Derfor kom i god tid, så I også har tid at købe jeres drikkevarer i den velforsynede og billige bar og få snakket lidt med de andre gæster, inden koncerten begynder. - Velkommen og god fornøjelse.
Comments