Seneste nyt‎ > ‎

Koncert med Flamenco en Marcha den 7. november

indsendt 23. okt. 2015 11.18 af El Duende   [ opdateret 23. okt. 2015 11.28 ]
Flamenco en Marcha -  flamenco i hjertet af Andalusien og Göteborg


Sted: El Duende, Nørrebrogade 52 st. th. 
Tid: Kl. 21.00 - Døren åbner kl. 20.30
Pris: 100 DKK for medlemmer/ 150 DKK for ikkemedlemmer

Flamenco en Marcha har siden årtusindskiftet været en af Sveriges mest efterspurgte flamenco-grupper. Stærk scenisk nærvær, kraft og temperament, kunstnerisk frihed, glæde og humor kendetegner gruppens optrædener. Med en usædvanlig stilren flamenco-sound og et kompromisløst eget udtryk med smældende hæle, livfuld guitar, sorte toner og en sanselig energi er flamenco-oplevelsen total. 

"Med vores flamenco vil vi berøre andre, sådan som flamencoen har berørt os. I flamencoen oplever vi intensitet, heftige følelser, sensualitet, humor, kraft, nerve, nærvær og stærke kontraster. Fra ørkenstilhed til ekstatisk fest og glæde".
Flamenco en Marcha har optrådt på kulturhuse, festivaller, teatre, skoler, hoteller, kroer, kirker, private fester, private firmaer, konferencer, klubber, bryllupper, begravelser, indvielser, jubilæer, ferniseringer, museer, foreningsarrangementer, bogmesser, i tv og i radio. Alt fra "happenings" til helaftensforestillinger.

Flamenco en Marcha blev grundlagt i år 2000 og er siden blevet svejset sammen artistisk og musikalsk og har fundet et fælles kraftfuldt udtryk. Kernen i gruppen består af Eva Milich, Sybille Bronder og Magnus "Manco" Stedman, freelancer flamenco-artister, som også driver danseskolen World Dance Company i Göteborg. De samarbejder jævnligt også med andre artister.
Flamenco en Marcha blev i 2012 tildelt Adlerbertska Konststipendium med motiveringen:
"Flamenco en Marcha er en danse- og musikgruppe med stærk scenisk udlevelse, rendyrket og energisk sound og et lige så oprindeligt som personligt udtryk. De er en af Sveriges mest benyttede flamencogrupper og har gjort en enestående indsats ved med temperament og blændende dygtighed at formidle og udlære denne spanske kunstart."    

MEDVIRKENDE ARTISTER:
Eva Milich, koreografi og dans
Sybille Bronder, koreografi og dans
Magnus Stedman, guitar
Jesper "Giraldo" Åkerbeg, sang og guitar
Raul Doello Garcia, percussion og dans
Flamenco en Marcha samarbejder ofte med forskellige flamencosangere: Toni de Carmen, Ellen Pontara og Pepita Rohde.
Som hyppige gæsteartister på guitar, dans og slagtøj er: Jen Rönn, Mira Brodin Stedman og Dyar Jalal.