Kalender‎ > ‎

Koncert med Arte Flamenco 6. 1. 2018

indsendt 27. dec. 2017 08.23 af El Duende   [ opdateret 29. dec. 2017 08.35 ]


Gruppen Arte Flamenco, ledet af sanger og guitarist Thierry Boisdon giver atter koncert i El Duende.
Det sker som optakt til gruppens årlige skolekoncertturné, hvor de kører Danmark tyndt, for at indvie de alleryngste i flamencoens magiske univers.
Gruppens faste danser, Catherine Vigh ”La Kati”, springer januar turnéen over pga. sit meget nylige moderskab.
Arte Flamenco byder derfor på en særlig konstellation den 6. januar:

Kirstine Hastrup – dans
Emil Pernblad – guitar
Pepita Rohde – sang
Thierry Boisdon - sang


Som en ægte flamenco-start på det nye år åbner El Duende dørene til koncert lørdag den 6. januar kl. 21.00
Artisterne spiller denne aften på døren. - Entré 120 kr./ 100 kr. for medlemmer
Dørene og den velforsynede bar åbner kl. 20.30, så kom glad og i god tid til at finde en god plads og handle hos de flinke bartendere.
Comments