Litteratur

LITTERATUR OM FLAMENCO af Jens Viggo Fjord

Udbuddet af bøger om flamenco i Spanien er nærmest eksploderet de senere år, og det er nærmest en jungle at komme igennem mængden af titler i velassorterede boghandlerer og især på flamencobutikkernes hylder. Men vi kan jo starte med udgivelser på dansk/svensk, det er ret overskueligt.

For en generel indføring i flamencoens verden, har Jørgen Laurvigs Når engle og dæmoner elsker fra 1992 stadig en særstatus med dens fine blanding af facts, indlevelse og oplevelser. Susanne Nyegaard bidrog i 2002 (revideret udgave 2009) med en meget informativ Flamenco ordbog, som grundigt behandler en lang række centrale flamencobegreber og fagudtryk. Er man interesseret i flamencosangen og især flamencopoesiens verden, kan undertegnedes (Jens Viggo Fjord, red.) Flamenco – Poesi & Passion, med et bredt udvalg af sangtekster på spansk/dansk, være et bud. På svensk findes Barbara Thiel-Cramers Flamenco fra 1991. Bogen er en mere generel beretning om flamenco, og den udmærker sig især ved sin historiske gennemgang. 

Går vi over til engelsk, støder vi som det første på Don E. Pohrens The Art of Flamenco fra 1962. Den var i mange år den ikke-spansk talendes flamencobibel, set fra en americanos synspunkt, og med en vis hang til det nostalgiske. Af samme forfatter findes opslagsværket Lives and Legends, som er en personlig og meget velinformerende opslagsbog om flamencoens aktører, sidst revideret i 1988. Søger man en ældre og mere insight opslagsbog af samme type, er Fernando de Trianas Arte y Artistas Flamencos fra 1935 et must. Den findes dog kun på spansk. Pohrens sidste bog er en biografi om Paco de Lucía, The Master Plan, som er ret hurtigt læst. Vil man mere i dybden med fænomenet Paco de Lucía, er Juan José Téllez’ 620 siders Paco de Lucía en vivo uden tvivl højden. Af mere nutidige og kritiske værker fra den engelsksprogede verden, er antropologen Loren Chuses Las Cantaoras et meget fint værk om kvinderne i flamenco. I samme linie, men mere akademisk-kritiske, findes Timothy Mitchells Flamenco Deep Song og William Washabaughs The Passion og Music and Dance og Flamenco. Passion, Politics and Popular Culture. 

Går vi over til de spanske udgivelser, findes der en lang række spændende biografier om nogle af flamencoens hovedpersoner gennem tiden, f.eks. J.M.Gamboa og Faustino Nuñez’ Camarón, Vida y Obra (611 s.) eller Carlos Lenceros Sobre Camarón – La leyenda del cantaor solitario, José Luis Ortiz Nuevos Yo tenía mu güena estrella om Jeréz-sangerinden, Anita ”La Piriñaca”, Balbino Gutiérres’ Enrique Morente, La voz libre, C.N.Benítez’ Caracol. Cante y Pasión om 1950/60-ernes stjerne, Manolo Caracol, eller M. Bohórquez’ La Niña de los Peines om den legendariske sangerinde, Pastora Pavón, eller Tomás Pavón af samme forfatter, om hendes broder, og, ej at forglemme, José Blas Vegas herlige Conversaciones flamencas con Aurelio de Cádiz.

Er temaet guitarister, er E. Rioja og Norberto Torres’ bog, Niño Ricardo, et spændende tidsbillede og en analyse af N. Ricardos værk og spillestil. Samme Norberto Torres har også en anden titel på markedet, som er absolut anbefalelsesværdig, Historia de la guitarra flamenca. Guitaristen Manolo Sanlúcar udgav i år en selvbiografien El Alma Compartida om et livslangt arbejde helliget flamencoguitaren og sydspansk kultur. 

Er temaet dans og dansere, er der f.eks. Francisco Hidalgos Carmen Amaya om den katalanske danselegende. Søger man oplysning om Sevilla-dansetradition og stil, så findes koryfæet, Matilde Coral, portrætteret i Ángel Álvarez Caballeros Tratado de la bata de cola, og Saura-filmenes stjerne (plus meget mere…), Cristina Hoyos, i Juan Manuel Suárez Japóns Cristina Hoyos. 

Vil man virkelig i dybden med dansens historie i Spanien, står José Luis Navarro García – fra Sevillas universitet – for en lang række titler, bl.a. trilogien De Thelethusa a la Macarrona, Paso a dos de Terpsícore y Talía og El ballet flamenco, som er både velskrevne og meget veldokumenterede og visualiserede med fotos.

Med universitetsverdenens interesse for flamenco som studieobjekt er der kommet nye vinkler og ikke mindst kildekritik på fænomenet, og f.eks. sociologen Gerhard Steingress’ Sociología del cante flamenco, Luis Lavaurs Teoría romántica del cante flamenco eller antropologen Cristina Cruces’ Flamenco. Más allá de la música er markante eksempler på denne vigtige fornyelse inden for studiet af flamenco.

Med de sidste to årtiers mange udgivelser, som fokuserer på mere fagspecifikke  områder, er den generelle bog om flamenco, som har lidt af det ene og lidt det andet, ved at være en uddøende race på de spanske boghylder. Den måske mest kendte af slagsen, Ricardo Molina og Antonio Mairenas Mundo y Formas del Cante Flamenco fra 1963 nyder dog stadig stor anseelse blandt aficionados, selvom den er lidt utidssvarende, blandt andet på grund af sit ensidige forsvar for gitano-sagen i flamenco. Og når vi nu er ved klassikerne, er der jo også A. González Clíments Flamencología fra 1955. Den fokuserer især på flamenco som et mere metafysisk fænomen, og, med fokus på flamencolyrikken, er A. Machado y Álvarez’ Colección de Cantes Flamencos fra 1881 en perle af en samling på 800-900 rigt kommenterede sangtekster, og samtidig det ældste seriøse værk om flamenco og et stykke kulturhistorie, der afspejler en svunden tid i flamenco og i Andalusien.

Bueno amigos, dette er blot et lille udvalg. Der er i dag udgivet bøger om stort set alt inden for flamencoens verden, og søger man specielle titler eller temaer, ja så er google.es nok det bedste springbræt for at komme videre.