Bookingregler

 

OBS, du skal være medlem for at booke!

 

LOKALELEJE

El Duende lejer sine hyggelige autentiske lokaler med spejlvæg, musikanlæg og kaffekøkken ud til alle former for dans og akustisk musik, som både øve-, undervisnings-, fest- og mødelokale. Lokalerne giver dig desuden adgang til litteratur og info om flamenco, samt muligheden for at øve eller undervise i et levende og inspirerende miljø. Foreningen har to lokaler; stuen henholdsvis kælderen. Book her på hjemmesiden! Læs grundigt!

SÅDAN GØR DU:

Under fanen "Lokaleleje" kan du vælge om du vil booke i stuen eller i kælderen og tjekke om der er ledigt på det ønskede tidspunkt. Første gang du booker bliver du oprettet med login. Når du har klikket ind på den aktuelle dato skal du igen udfylde dato, tidspunkt, lokale m.v.

Husk at datoen skal skrives på ny, ellers booker systemet dagens dato. Du skal angive om bookingen gælder undervisning eller øvetime. Lokalerne er til for medlemmerne, men det er muligt at lejlighedsvis medtage gæster, der ikke er medlemmer og som ikke er bosiddende i København, antal gæster skal altid angives, også om tallet er 0.

BOOKINGREGLER:

1) Du må som medlem kun benytte lokalerne hvis du eller din gruppe er registreret med et login nr. 
2) For at benytte lokalerne til øvning skal du være medlem af foreningen, dette gælder også hvert enkelt af de gruppemedlemmer som benytter lokalerne. 
3) Ved fast undervisning er underviseren den ansvarshavende og skal være medlem.
4) Som medlem kan du leje lokalet til at arrangere kortere workshops m. gæstelærere.
5) Lokalerne lejes ud til både medlemmer og ikke medlemmer til fest ved at kontakte bookeren.
6) Lokalerne udlejes for minimum 1 time ad gangen. Hvis du har brug for mere tid kan du leje halve timer udover den først lejede time, ( f.eks. 12-13 eller 12.30-14 ).

BOOKINGMULIGHEDER:

1) Ønsker du faste bookingtider, reserveres de i to perioder ad gangen. 1/1-30/6 og 1/7-31/12. I dette tilfælde skal du kontakte bookeren senest 3 uger inden en periodestart, da faste brugere og El Duendes aftenskolehold skal planlægges først. Faste brugere har fortrinsret til deres gamle tider ifald de ønsker at beholde dem. Bookeren vil selvfølgelig gøre sit bedste for at alle brugere bliver tilgodeset, og det kræver derfor lidt koordinering.

2) Ønsker du løse bookingtider? Så snart det elektroniske bookingsystem er åbent for perioderne 1/1-30/6 og 1/7-31/12, er alle de faste reservationer på plads, og du kan frit booke efter dit behov.

3) Brugere uden internetadgang kan stadig booke telefonisk mandage kl. 11-12 (undtaget helligdage og ferier) på tlf.nr. 38 88 68 02. Brugere med internetadgang er velkomne til også at booke telefonisk i dette tidsrum. OBS! Med indførslen af det nye elektroniske bookingsystem vil der ikke være muligt at booke pr. telefon på andre tidspunkter. Bookeren vil heller ikke respondere på e-mails eller sms-er vedrørende løse reservationer eller aflysning af tider.

AFLYSNING ELLER ÆNDRING AF TIDER:

Aflysning, ændring eller flytning af en fast eller løs booking kan ske senest 48 timer inden dens begyndelse. Tider der ikke er aflyst eller ændret inden da, vil blive opkrævet på din regning. Vær opmærksom på at tider der er booket mindre end 48 timer inden dens begyndelse derfor hverken kan flyttes eller aflyses.

PRISER:

Stuen       –          alm. øver/undervisning        -            40,- kr. / 80,- kr. pr. time

Kælderen  -         alm. øver/undervisning        -             25,- kr. / 25,- kr. pr. time

Fest          -          medlemmer/ikke medlemmer    -      350,- kr./500,-kr.  +  depositum   500/1000,-kr.

Nøgledepositum   250,- kr.

Gæster                25,- kr. pr. gæst pr. gang oveni den normale lokalelejepris . OBS! Dette gælder kun hvis du/I en sjælden gang øver sammen med gæster fra f.eks Spanien, Sverige etc. Ifald det vurderes at være en tilbagevende begivenhed, vil der være krav om medlemskab af foreningen for alle personer, der bruger lokalerne

KONTAKT:

For yderligere information, tilmelding til El Duendes nye bookingsystem, spørgsmål vedrørende regninger, nøgler etc. kontakt Eva Meyer på tlf.nr. 38 88 68 02 mandage kl. 11-12. eller på e-mail studioflamenco@hotmail.com  

VIGTIGT, HUSK AT BETALE DIN LOKALELEJE! Lokaleleje skal indbetales senest 30 dage efter at regningen er udskrevet. Viser en bruger sig at være en dårlig betaler, forbeholder foreningen sig retten til at lukke dennes login nr. og dermed retten til at benytte sig af foreningens lokaler, indtil regningen er betalt og registreret. 


>